Cronberg familier i Danmark

  Forside > Familie E - Ørslev > 4. generation

 Forside

 Familie E  Ørslev

 1. generation
 2. generation
 3. generation
 4. generation
     E2.02.1 Johan Henrich
          Jensen

     E2.02.3 Anders Jensen

 5. generation

4. generation

 

E2.02.1 Johan Henrich Jensen
Født 19.3.1797 i Kjelds Smedje og døbt 26.3.1797 i Sankt Jørgensbjerg, søn af smed Jens Andersen og Margrethe Dorthea Cronberg (E2.02).

Han er smedesvend hos sin far i Kjelds Smedje til ca. 1825.

Gift 29.3.1823 i Sankt Jørgensbjerg med Mette Marie Andersdatter, født 11.5.1798 i Ågerup, datter af fæster Anders Eriksen og Lise Pedersdatter.
Børn:
• Ane Sophie Johansdatter, født 27.10.1822, døbt 8.12.1822 i Sankt Jørgensbjerg, konfirmeret 1837 i Sankt Jørgensbjerg, død 10.12.1841, begravet 17.12.1841 i Sankt Jørgensbjerg
E2.02.1.2 Christen Johansen, født 2.3.1824 i Kjelds Smedje, døbt 2.5.1824 i Sankt Jørgensbjerg
• Anders Johansen, født 17.4.1826, døbt 15.5.1826 i Sankt Jørgensbjerg
• Ane Margrethe Dorthea Johansdatter, født 1.2.1828, døbt 1828 i Sankt Jørgensbjerg, død 31.5.1834
• Jens Johansen, født 24.7.1830, døbt 1830 i Sankt Jørgensbjerg, død 19.6.1834
• Hans Christian Johansen, født 18.2.1833, døbt 1833 i Sankt Jørgensbjerg, død 9.11.1844, begravet 15.11.1844 i Sankt Jørgensbjerg.
• Jens Johansen, født 8.11.1835, døbt 1835 i Sankt Jørgensbjerg
E2.02.1.8 Ane Margrethe Dorthea Johansdatter, født 17.7.1838, døbt 23.9.1838 i Sankt Jørgensbjerg.
• Jørgen Johansen, født 15.1.1841, døbt 1841 i Sankt Jørgensbjerg, konfirmeret 1855 i Sankt Jørgensbjerg

Hans moster og senere stedmor Johanne Sophie Cronberg (E2.06) er fadder ved dåben i 1822.

Snedkersvend Anders Jensens Kone af Roskilde er den første blandt fadderne ved dåben i 1824. Snedkersvenden er sandsynligvis hans bror Anders Jensen (E2.02.3).

Datteren Ane Sophie Johansdatter opholder sig hos hans far og stedmor ved folketællingen i 1834.

Sønnen Anders Johansen skifter navn til Bidstrup 1.11.1871.

Hans far Jens Andersen bor på aftægt hos ham fra ca. 1838 til farens død i 1854.

Mette Marie Andersdatter døde 10.9.1853, begravet 14.9.1853 i Sankt Jørgensbjerg.

Kilder:
Folketællinger 1834, 1840, 1845, 1850,
Dorthe Falcon Møller har oplyst Mette Marie Andersdatters fødsel og død, børnene Ane Sophie og Hans Christians død.

 

 

E2.02.3 Anders Jensen
Født 31.7.1800 i Kjelds Smedje og døbt 10.8.1800 i Sankt Jørgensbjerg, søn af smed Jens Andersen og Margrethe Dorthea Cronberg (E2.02).

Konfirmeret 1815 i Sankt Jørgensbjerg.

Trolovet 5.11.1823 og gift 29.11.1823 i Roskilde Domsogn med Anne Olsdatter/Madsen, døbt 28.3.1802 i Allerslev, datter af Tømmermester Ole Madsen og Maren Kirstine Clausdatter i Roskilde.
Forlovere er Jens Andersen, Smed af Kields Smedie og Ole Madsen, Tømmermester.
Ved trolovelsen står blandt andet om brudgommen: "...fornærværende ansaadt ved det Kongel: Artillerie Corps i Kjøbenhavn, hvorfor til Ægteskabet en ham meddelt Tilladelse af hans Compagnie Cheff Captain von Bauditz af Dato 2.11.1823 ..."
Desuden ses Jens Andersens underskrift.
Børn:
• Margrethe Dorthea Jensen, født 23.1.1824, døbt 17.4.1824 i Roskilde Domsogn, konfirmeret ( 1), ( 2) 22.4.1838 i Garnison.
• Ida Serine Ingeborg Jensen, født 16.10.1825, døbt 28.5.1826 i Roskilde Domsogn.
• Anne Sophie Amalia Jensen, født 16.11.1827, døbt 3.8.1828 i Roskilde Domsogn, konfirmeret 10.10.1841 i Garnison.
• Jens Peter Jensen, født 2.5.1834, døbt 8.6.1834 i Garnison.
• Rudolph Wilhelm Jensen, født 5.5.1836, døbt 3.7.1836 i Garnison, konfirmeret 13.10.1850 i Garnison.
• Ida Caroline Jensen, født 14.8.1839, døbt 27.10.1839 i Garnison, konfirmeret 2.10.1853 i Garnison.

Ved dåben 1828 er Jens Andersen, Smed paa Bidstrup fadder. Det må være hans far.

Han er snedker på Tøjhuset i København ved hans moster/stedmor Johanne Sophie Cronbergs (E2.06) skifte 1835.

1840 Her hedder han Anders Kjeldssmedie. Han er overconstabel i artilleriet og de bor Landetaten, Potonnercompagniet, Casernen paa Laboratoriet No. 72
1845 Han er overconstabel i artilleriet og de bor Lille Kongensgade, Laboratoriet på Christianshavn no 172 og 173 stueetagen.
1850 Han er overconstabel og de bor Overgaden neden Vandet, Laboratoriet på Christianshavn no 172, 173 og 174 1. sal.

Datteren Anne Sophie Amalie Jensen blev gift 16.5.1852 i Garnison med guldsmedesvend Carl Christian Bonne.

Anders Jensen, gift, 53 Aar, Overconstabel i Tøi Etaten, døde af cholera 24.7.1853 paa Garnisons Hospital, begravet 26.7.1853 i Garnison.
Under koleraepidemien i København fra 11.6.1853 til oktober 1853 døde 4.737 af byens 220.000 indbyggere.

Datteren Ida Caroline Jensen blev gift 18.1.1863 i Garnison med sergeant i 1. Artilleri Regiment Thomas Michel Michelsen. Hun døde 1.10.1866 af barselsfeber, begravet 5.10.1866 i Garnison.

Sønnen Rudolph Wilhelm Jensen emigrerede 24.4.1875 til New Zealand.

Videre arbejde:
Se for eksempel Stambog. Tøjetaten, Tøjhusafdelingen (1825-1864) eller Stambøger. Hæren (Artilleriet), Kongens Artilleriregiment (1811-1937) for eksempel: Stambog: Overkonstabler 1835-1850. Ingen af dem er p.t. på internettet (24.2.2021)

----- Noget om Anne Madsen -----

Roskilde Domsogn 1.4.1816
Konfirmeret Anne Madsen, datter af Tømmermester Madsen, født 28.3.1802.

Roskilde Domsogn Afgangsliste 1819
Anne Madsen, 17½ aar, En Datter af Tømmermester O: Madsen, flytter til Kjbhavn 28.6.1819.